Kort fortalt: du kan spille en hel kamp i Ballo uden at vi gemmer noget som helst om dig. Resten af siden er detaljerne.
Uden at du siger ja til noget: kun det, appen skal bruge for at virke. Er du logget ind, ligger din session på enheden — ellers ville du blive logget ud ved hvert sideskift. Spiller du en gæstekamp, husker browseren, hvilken kamp det var, så du kan komme tilbage til den, hvis telefonen låser. Ingen af delene sendes til nogen andre.
Siger du ja til måling: så lægger PostHog desuden et id på din enhed, så vi kan se, at det er den samme besøgende, der klikker videre til næste side.
Vi bruger PostHog, som kører på servere i EU. Uden dit ja måler vi cookieless: hver sideindlæsning tælles som en ny anonym besøgende, og der gemmes ingenting på din enhed. Vi kan se, at en side blev åbnet, og at en kamp blev oprettet — ikke hvem der gjorde det.
Vi slår med vilje flere ting fra, som ellers er tændt som standard: vi opsamler ikke teksten på de knapper, du trykker på, fordi den tekst er spillernavne. Adresser renses for nøgler, før de forlader browseren, og en kamps id bliver til [id].
Siger du ja, optager vi, hvordan siden bliver brugt: hvor du trykker, hvor du scroller, og hvor noget går galt. Al tekst er skjult i optagelsen. Navne, tal og det, du skriver i et felt, bliver til prikker — det, vi kan se, er formen: hvilke knapper der blev trykket på, og hvor det gik i stå.
Vi bruger det til ét: at finde de steder, folk ikke kan komme videre. Det er ikke en fjer i hatten — vi har haft to grupper, der oprettede en kamp og aldrig fik ført et point, og vi kunne ikke se hvorfor.
Ja, når som helst, og det gælder med det samme. Siger du nej, slettes det id, der lå på din enhed, og optagelsen stopper.
Du har ikke taget stilling. Indtil da måler vi cookieless.
En gæstekamp — den slags, der oprettes uden en konto — slettes automatisk efter 30 dage. Gemmer I den på en konto inden da, bliver den liggende som en almindelig kamp, og så er det jeres.
Navnene i en gæstekamp er dem, I selv skriver. De hører til kampen og bliver slettet sammen med den.
Skriv til kontakt@ballo.dk. Vil du have slettet noget, vi har om dig, så skriv — så gør vi det.